Faste læsere
onsdag den 29. februar 2012
Skyllet væk..
Stod ud af badet og begyndte at tænke.
Det er som om at vandet skyller overfladen væk.
Det varme vand der skylder ned over kroppen, det fjerner skjoldet og du bliver sårbar.
Du begynder at tænke på hvad der gik galt, hvad du gjorde forkert.
Hvorfor det gik som det gik og hvorfor det gik ud over dig.
Jeg kan ikke finde ud af hvorfor at jeg lige pluslig bliver sårbar.
Hvorfor jeg ikke kan styre mine følelser.
Jeg tænker kun på de dårlige ting og glemmer alle de dejlige nye ting i mit liv.
Har lyst til at sige rand mig og fuck jer, og pas jer selv.
Problemet er så bare at jeg ikke kan få dem ud af mit hoved.
Tankerne flyver rundt. Sætningerne kommer frem igen. Ansigterne. Grinene.
Det eneste man har lyst til er et kram, et kram fra en der virkelig holder af en.
Og lige nu sidder jeg og har spansk, har meget ondt i kroppen og sindet.
Ondt i kroppen fordi jeg lige har været til bodyfit.
Ondt i sindet, fordi skjoldet er skyllet væk.
Skjoldet er væk og man bliver sårbar.
Man følger ikke med i timen, fordi tankerne tager over.
"Du ikke god nok", "Du kan ikke finde ud af det", "Du kan ligeså godt gi' op".
Det gjorde jeg dengang, bilde mig selv ind at jeg ikke var god nok,
at jeg ikke kunne finde ud af noget og endte med at gi' op.
Jeg prøver hver eneste dag at holde humøret oppe, det gør jeg ofte.
Jeg sætter smilet på og har en god dag.
Men det svært at blive ved med, når man under overfladen ikke er okay.
Det tog mig rigtig lang tid, for at indse at jeg behøvede hjælp.
Ville ikke indse at jeg ikke var okay, at jeg ikke kunne klare mig selv.
Men nu, nu har jeg indset det, jeg har fået hjælp.
Hun har fået mig til at indse at jeg ikke er svag, men meget stærk.
Med alt det jeg havde været igennem, kunne hun ikke forstå at jeg stadig er her.
Jeg har også været langt ude, jeg ville klare mig selv.
Ingen skulle få det dårligt på grund af mig.
Men nu, nu er jeg ligeglad, jeg ønsker for de piger, at de forstår at de ødelægger liv.
At de aldrig kommer videre. At de ikke kan leve sammen rasten af livet.
Holder mig oppe med tanken om mine nye venner og min familie.
Jeg har det godt nu, eller i hvert fald bedre.
Hyg jer, vi ses :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar