At noget i et forhold kan gøre mere ondt end utroskab, havde jeg aldrig troet fandtes. men jo, jeg sidder med mere smerte nu, end jeg gjorde fra 3 uger siden, da han kom og fortalte at han havde været mig utro.
Jeg var med ham til Galla og alt var godt.
Jeg var med ham på weekend ophold og alt var godt.
Jeg skulle med ham i byen og alt var godt, til vi kom hjem.
Det var som om der bare var en bombe der sprang, lige midt i ingenting?
Alt var godt, der gik fremad med forholdet, vi kunne grine samme, snakke sammen, elske hinanden ubetinget.
Jeg følte at jeg havde vist ham alt, ved at tilgive ham for utroskab, jeg troede at han ville indse at jeg elsker ham så højt og ville gøre alt for den dreng.
At slå op, når alt kører og begge er glade, er det værste man kan gøre i et forhold.
Det har kostet mig mere smerte, end da han fortalte han var utro.
Det kan jo så godt være at han ikke har dårlig samvittighed på samme måde, men håber han har det dårligere nu, end før.
Det værste er at jeg ikke er sur på ham, jeg er ikke skuffet, jeg er ikke færdig med ham. Jeg elsker ham stadig. Mange fortæller at jeg skal stoppe det helt nu, takke af og sige fuck dig, jeg klarer mig selv, men jeg kan ikke.
Jeg vil være der for ham, hjælpe ham, på samme måde som han hjalp mig. han fik mig til at blive mig igen.
Han skal finde sig selv, men kan man gøre det alene?
Jeg er i hvert fald super forvirret og aner ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg vil ikke kunne vente på ham for evigt, men jeg tror altid jeg vil være der for ham.
Når man holder af nogen så meget, så gør det ondt, når de har ondt. Øv.
Ville ønske jeg kunne glemme ham, men det er bare lettere sagt end gjort.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar