Smerte...

På det seneste er der sket noget lort, men alligevel godt? Hmm..
Mandag slog min kæreste op med mig, jeg var sikker på at det hele var min skyld, fordi at jeg på det seneste havde tvivlet på om jeg var i det rigtige forhold. Det lyder lidt mærkeligt, men ja, jeg havde snakket lidt med en gammel flamme og kunne godt mærke at der var noget der ikke var afsluttet, dengang. Dagen inden han slog op, havde vi snakket rigtig meget og jeg fik af vide at hvis der ikke snart skete noget, så ville vi ikke være sammen om en måned. Der kunne jeg mærke at jeg bare ikke måtte miste ham. Så jeg besluttede at jeg ville gøre noget ved det, og være mere opmærksom på ham, end jeg nogensinde havde været. Jeg ville gøre meget for ham og elske ham igennem alt. Jeg var klar på at ændre mig, for at få det hele til at fungere. Da han så kom mandag og slog op, brød jeg helt sammen, jeg kunne ikke andet end at grade og sige at han ikke måtte gøre det, at jeg ville gøre alt og at jeg elskede ham. Efter et par timers gråd i hans arme, tog han af sted. Jeg sov ikke den nat, jeg kunne ikke, kunne kun grade og stirre ud i luften. Det eneste jeg håbede på, var at han ville ringe til mig og sige, at han ikke kan undvære mig, og at han var klar til at arbejde på os to. Dagen efter, tirsdag, sendte jeg ham en rigtig lang besked hvor der stod en masse lort om, hvor meget jeg holder af ham og savner ham og ikke kunne uden ham. En halv time efter ringede han og spurgte om jeg ikke kunne komme ud og låse døren op, han stod der ude. Jeg blev så glad og skyndte mig ud for at låse døren op. Jeg åbnede døren og der stod han, han holdte mig tæt ind på ham, og jeg begyndte at græde. Jeg blev så glad og kunne ikke andet end at holde om ham. Han brød tavsheden med: ”jeg har ikke været helt ærlig”, jeg troede at han ville sige, at han ikke kunne undvære mig alligevel og at han begik en fejl da han slog op. Men nej, langt fra i stedet for noget godt, sagde han: ”Jeg har været dig utro, det var derfor jeg slog op”. Jeg kunne ikke forstå hvad han sagde, min verden brød sammen. Jeg spurgte hvor lang tid der var siden. ”2 uger”, svarede han. Han havde været sammen med en pige, der hedder Rikke, en dag han var i byen. Han var meget fuld, det er ingen undskyldning på nogen måde, men det var måske en lille trøst. Det værste er at det er en pige, han skal gå til vandski med, hele sommeren. Jeg kunne virkelig ikke finde ud af hvad jeg skulle sige eller gøre, men tror jeg var så glad for at han kom tilbage, at jeg ikke kunne gøre andet end at kramme ham. Han sagde undskyld og spurgte om jeg kunne tilgive ham og om jeg ville have ham tilbage. Jeg svarede ikke. Han kom med ind og vi snakkede længe om hvad vi skulle gøre.  Jeg kom frem til at han var en kæmpe spade, men at jeg ikke kunne undvære ham.

Utroskab er en underlig ting, det er noget af det værste man kan gøre, når man er i et forhold. Det koster så meget smerte og det er intet mindre end dumt og forkert. Det er svært at tilgive og man skal virkelig elske hinanden meget højt, før at man kan tilgive det. Men jeg viste bare, at jeg har det bedst når jeg er i hans arme. Jeg elsker den dreng, rigtig højt, selvom han kan være lidt en spade engang i mellem.